Hvad kan jeg hjælpe med
Angst
Ved angst – fx panikangst eller generaliseret angst – arbejder jeg primært kognitivt med en både kropslig og psykologisk forståelse af angsten. Typisk samarbejder klienten og jeg om at finde frem til, hvilke tanker eller forestillinger, som udløser de negative reaktioner i klienten. Jeg lægger vægt på at finde andre mere positive tanker og billeder, som kan erstatte dem, som udløser de negative reaktioner.
Det er vigtigt, at afprøve disse nye måder at tænke på i dagligdags situationer. Og derefter at komme tilbage til mig og drøfte de nye erfaringer. Ofte kombineres hjælp til at tænke anderledes med hjælp til at handle anderledes fx i form af adfærdseksperimenter, hjemmeopgaver og udfordring af såkaldt sikkerhedsadfærd, således at du kan få erfaring med at mestre vanskelige situationer og dermed få større kontrol over angsten.
Depression
Depression er en almindelig og alvorlig sygdom. I løbet af ét år vil ti procent af alle danskere få en depression. Tyve procent af alle mennesker er deprimerede i kortere eller længere perioder af deres liv. Depression er ikke udtryk for en svag personlighed. Depression er en sygdom som berører både humør, tanker og krop. Humøret bliver dårligt og man føler sig trist og glædesløs. Tankerne om én selv og andre, ens fortid og fremtid ændres og forvrænges. Depressionen påvirker også søvnen, appetitten og energiniveauet.
Hvis du lider af depression, kan du ikke bare tage sig sammen og få det bedre. Du har behov for professionel hjælp. Lette depressioner kan ofte behandles med samtaler alene. Moderate og svære depressioner bør behandles med både medicin og samtaleterapi.
Denne kombination er mere effektiv end de to behandlingstyper alene. I terapien arbejder vi med dine negative tanker og de vurderinger, du har ifht dig selv, verden og din egen fremtid. Du lærer at identificere og udfordre tankerne, sådan at de vendes til en mere realistisk, neutral eller positiv vurdering, som igen giver dig mindre tristhed og mere håb.
Seksuelle overgreb og senfølger heraf
At blive udsat for seksuelle overgreb i barndommen er ofte forbundet med tabuisering, og de færreste får derfor den nødvendig hjælp. Seksuelt misbrug er ofte forbundet med svære følelser og det kan være vanskeligt at tale om – også når man er blevet voksen. Ofte ses senfølger af forskellige og kompleks karakter i voksenlivet og det kan være vanskeligt at få sit liv til at hænge sammen.
Når voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen selv bliver forældre, kan de grundet egne gamle traumer har svært ved at håndtere forældrerollen. Det er ikke muligt at ændre fortiden, men oplevelserne kan i langt de fleste tilfælde bearbejdes, så livet fremefter kan leves med større kvalitet og du således kan imødese en lysere fremtid.
Flyskræk
Rigtig mange mennesker kender til det, at have flyskræk i lettere eller sværere grad. Lige fra at gennemføre en flyvetur med ubehag til total undgåelse af flyvning. Det kan være voldsomt belastende – både for personen selv og for de pårørende. Der findes forskellige psykologiske teknikker, som kan bruges til at få angsten under kontrol. Mange gange starter angsten en hel kaskade af tanker omkring den forestående katastrofe og det, kan du lære at kontrollere. Hvis du er bange for at flyve vil din hjerne automatisk lede efter oplysninger, der bekræfter dig i, at det er farligt. Du kan lære at kontrollere dette og lære at berolige dig selv.
Ved behandling af flyskræk samarbejder jeg med en erfaren erhvervspilot pilot, idet faktuel viden om aerodynamik, meteorologi mm er central i behandlingen. Før jeg blev psykolog, arbejdede jeg i SAS som kabineansat og har dermed flere års erfaring med flyvning og mennesker med flyskræk. Flyskræk kan – som andre fobier- behandles med godt resultat.
Traumer og PTSD
Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som kan optræde efter at du har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand eller et røveri. Mange føler skyld for hændelsen og bebrejder sig selv, at det i det hele taget skete, at de overlevede, mens andre ikke gjorde det.
Mange bebrejder sig selv for ting, de ikke har gjort, og mange har også stærke selvbebrejdelser, fordi de ikke kan blive færdige med traumet og komme videre i livet. Skyld og skamfølelse må derfor ofte tages specielt op i den psykoterapeutiske behandling.
Det er almindeligt, at du af al magt forsøger at undgå at erindre traumet. Du opbygger en undgåelsesadfærd, fordi du ønsker at glemme. Det paradoksale er, at denne undgåelsesadfærd i sig selv kan forværre din tilstand bl.a. fordi dine muligheder for foretage dig noget meningsfuldt bliver indskrænket eller helt ophører.
Din undgåelsesadfærd kan også udløse voldsomme mareridt eller flash backs om hændelsen. Det er derfor vigtig, at du får bearbejdet hændelsen gennem gradvis eksponering således at den kan integreres i dig som en del af din historie, på en måde som du kan leve videre med.
Stress og udbrændthed
Stress er ikke et udtryk for at have travlt. Man kan sagtens have travlt, uden at det fører til stress, og omvendt kan man sagtens være stresset uden at have travlt! Stress opstår, når vi udsættes for pres, krav, forventninger eller belastninger, som overstiger de evner, ressourcer og muligheder, vi har for at løse situationen. Stress er farligt og kan føre til alvorlige helbredsbelastninger, hvis du befinder dig i en mere eller mindre permanent stress-tilstand, hvor kroppen altid er i alarmberedskab, fordi belastningerne bliver ved med at være store, og du aldrig har mulighed for eller giver dig selv lov til at slappe af og hvile.
Der findes mange forskellige råd til god stresshåndtering – personligt og på arbejdspladsen. En del af disse råd lyder lette, men er det langtfra altid, da stresshåndtering handler om forandringer – valg, principper og ændret adfærd. Når vi taler personlig stresshåndtering, er der ikke én universalløsning som gælder for alle, da mennesker er forskellige. En del af arbejdet i terapien i forhold til stresshåndtering består i at finde frem til de metoder og teknikker, som fungerer bedst for netop dig.
Sorg og bearbejdning af tab
Sorg er en naturlig følelse, som opstår i forbindelse med et tab. Vi kan sørge over at have mistet noget eller nogen, der stod os nær og tilførte vores liv kærlighed og mening.
Den nyeste sorgforskning giver os et mere differentieret og fleksibelt syn på sorg. Alle resultater peger i retning af, at vi mennesker sørger på hver vores individuelle måde. Man har således forladt ideen om, at der findes en rigtig måde at bearbejde sin tabsoplevelse på. Man skal være opmærksom på, at sorg ikke udvikler sig til depression og professionel hjælp kan være nødvendig for at komme sig over tabet. Social støtte fra venner og familie er meget vigtig.
I terapien vil vi arbejde på af fremme accept af tabet og på reinvestering i dit liv. Vi vil arbejde på det, der plager dig i forbindelse med tabet og kan herunder benytte os af imaginære besøg hos fx afdøde og samtaler med vedkommende. Der vil i dette arbejde almindeligvis udvikles en ny fortælling, som indebærer en ny meningskonstruktion, der kan hjælpe dig videre i dit liv.
Coaching
Coaching er personlig individuel rådgivning for mennesker i erhvervslivet. I coaching tager vi udgangspunkt i en konkret problemstilling og arbejder os frem mod det mål, vi sammen definerer. Coachingens tilgang betyder, at du ikke nødvendigvis behøver at være i dyb krise for at søge hjælp. Faktisk er coachingen et hverdagsredskab til at skabe større elle mindre forandringer, og dermed et værktøj der hjælper dig til at komme derhen, hvor du vil hen. Nogle gange er én coaching samtale nok! Coaching er en mulighed for mennesker, der ønsker at udvikle sig som ledere, som medarbejdere eller som selvstændige ved at skabe bevidsthed om uudnyttede potentialer og ressourcer.
Eksistentielle kriser/livskriser
Kriser kan føre til store menneskelige lidelser. Vi bruger begrebet kriser om dramatiske og traumatiserende enkelthændelser. Dette kan være pludselige dødsfald, selvmord, forskellige typer af ulykker med eller uden dødsfald, voldtægter eller røveri. Desuden kan langvarig alvorlig sygdom medføre så stor belastning, at der kan være tale om en krise, ligesom en skilsmisse eller fyring også kan udløse en krisereaktion. Kriser er således dramatiske og traumatiserende hændelser som påvirker det enkelte menneske så voldsomt, at det bliver svært at tackle alene eller med venner og families hjælp. Man har behov for igen og igen at tale om hændelsen, der udløste krisen, og for at et andet menneske lytter deltagende. Også selv om man har talt om det mange gange før. Det skyldes at man hele tiden selv udvikler sig og derfor har brug for at se på den samme hændelse med nye øjne mange gange.
Kommunikationsproblemer for par og familier
Mange konflikter i parforholdet bliver til i usikkerhed på den anden part. I taler forbi hinanden og holder helt op med at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Nogle konflikter kan være så altoverskyggende, at det også går ud over børn eller andre familien. Problemerne i parforholdet smitter af inden i os selv, så vi også går rundt og er kede af det, selv når vi ikke er i samme stue. Vi kan gå i stå, når parforholdet ikke fungerer. Det tager på vores energi og kræfter i en grad, så vi kan blive helt udmattede. Vi ved, at kvaliteten af vores samliv har afgørende indflydelse på vores sundhed og trivsel generelt.
I parterapien arbejder vi derfor på at genfinde den positive kommunikation og kærlighed imellem jer, uanset om I skal videre sammen eller hver for sig. Det er vigtigt at have en god kommunikation, have respekt for hinanden, kunne grine sammen og udfordre hinanden. Vi taler om alt det, som der er ikke er tid til at tale om i hverdagen og I får mulighed for at udforske jeres egen pardynamik. Parterapi hjælper mange par til et bedre samliv.